22. november 2009
I have a dream. Jeg har en drøm. De berømte ord fra borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King dukker af og til op i mine tanker.
Sidste gang, det skete, var for et par dage siden. For jeg havde en drøm. Den gav mig en skramme på næsen, som jeg nu må døje med at skulle forklare i tide og utide.
Ikke, at jeg drømte om fred i verden og lighed for alle, uanset hudfarve, som King gjorde. Nærmest tværtimod drømte jeg, at jeg var et sted, hvor nogen gik på jagt.
Læs resten af dette indlæg »
Tags: drøm, drømmetyder, dyr, hjerne, I have a dream, jagt, jæger, mareridt, Martin Luther King, næse, skramme
Gemt i Ikke kategoriseret | Ingen kommentarer »
12. september 2009

Dagens høst
Af Ejvind Koch, kontorchef
Skøn, sol-fyldt sensommer-dag – den slags dage, jeg nyder, men som altid får mig til at blive en smule vemodig.
For dette kan jo ikke vare ved – snart bliver det mørke, regn, rusk og kulde. Æv!
Nå, men jeg må nyde det, så længe det varer. Bønderne er ved at være færdige med at høste. Nogle har allerede pløjet, harvet og sået den første vintersæd. Ja, der er endda marker, hvor vintersæden allerede har spiret. Næste års kornmark.
Jeg høster også på min egen matrikel.
Læs resten af dette indlæg »
Gemt i Haven | 3 kommentarer »
10. september 2009

630 gode, jyske rubler får jeg tilbage fra De Gule Sider efter en del benarbejde. Men det er da også penge.
Af Ejvind Koch, kontorchef med kontante resultater
De Gule Sider har nu opgivet deres krav om, at jeg skal betale 287,50 plus et rykkergebyr på 100 kroner – for at stå i telefonbogen 2009-10.
Og de har indvilget i at sende mig en check på 630 kroner, som de uretmæssigt har opkrævet via telefonregningen de sidste fire år.
Jeg har godt nok ikke fået checken endnu. Men jeg har fået svar på det brev, jeg sendte til De Gule Siders administrerende direktør, Magnus Sonnorp. Se kapitel 2.
Det er ikke Magnus (ja, undskyld min familiære omtale, men det bruger firmaet selv, når de tager telefonen), der har besvaret brevet, hvor de ordret skriver, at “fejlen er vores”. Og hvor der står, at jeg har betalt 630 kroner eksklusiv moms for at være optaget i deres telefonbøger i årene 2006-2009. Men pyt. Brevet er for en gangs skyld underskrevet personligt med kuglepen - af May-Britt Sørenbye Rose. Sådan!
Læs resten af dette indlæg »
Gemt i fup | 3 kommentarer »
3. september 2009
Af Ejvind Koch, knivbærende kontorchef
Jeg har fået stof til eftertanke ved at læse om Haris Cehic, en 19-årig mand af bosnisk oprindelse, der har fået syv dages ubetinget fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.
Han havde to billige hobbyknive liggende i sin bil, da han på vej hjem fra sit aftenarbejde på en tankstation lovede at hente en kammerat, der havde været på diskotek Buddy Holly i Middelfart.
Jeg har først og fremmest tænkt: Det kunne lige så godt have været mig – en efterhånden godt og vel midaldrende herre af dansk herkomst, der af og til transporterer knive i sin bil. Flere knive på én gang, endda. Og meget voldsomme våben, hvis det skulle være.
Læs resten af dette indlæg »
Tags: Ålborg, Buddy Holly, Haris Cehic, Jomfru Ane Gade, knive, Kongens Nytorv, København, Middelfart, politi, ulovlig våbenbesiddelse, våbenlov, VW Multivan
Gemt i Man kan mene hvad jeg vil | 4 kommentarer »
2. september 2009
“I må kalde mig Mads, hvis ikke De Gule Sider sender mig en rykker”, skrev jeg i første kapitel af den tilsyneladende uendelige historie om De Gule Siders forsøg på at presse penge af mig – og en hel masse andre mennesker - for noget, der aldrig er bestilt, og ingen ønsker at købe.
Jeg kan nu sige: I må ikke kalde mig Mads!
For i dag kom der en rykker på de 287,50, som firmaet mener jeg skal betale for at have mit navn og telefonnummer i “Regionalbogen Østjylland” for 2010.
Dette til trods for, at jeg 18.august ringede til De Gule Sider, afviste kravet, og bad om at blive slettet. Det lovede “Mads” hos deres såkaldte “kundeservice”. Han ville sørge for, at jeg fik en kreditnota. Læs resten af dette indlæg »
Tags: annoncer, De Gule Sider, fup, Regionalbogen Østjylland, telefonbog
Gemt i fup | Ingen kommentarer »