Sådan en strålende februardag, når en lav sol pludselig skinner fra en frostklar, blå himmel, kan jeg komme til at læne mig tilbage og kigge ud – og tænke: Du godeste, som de vinduer trænger til at blive pudset!
I så fald er der kun én ting at gøre: Fat en spand med varmt vand, put en smule opvaskemiddel i og tilsæt en sjat sprinklervæske. Tag en varm jakke på – det fryser derude. Og sæt i gang.
Det giver mange sære tanker at gå der med valne fingre og dybfrossent humør, og gøre noget så simpelt som at pudse sine vinduer på en dag, hvor det faktisk er lovlig koldt til at gå udendørs og gøre noget fornuftigt trods det smukke vejr.
Hørte engang om en vinduespudser, der på firmabilen fik lavet et skilt med logo og nedenunder ordene “Kommer overalt”. En nat havde nogen – sikkert en utilfreds kunde – med en spritpen tilføjet: “Undtagen i hjørnerne!”
Nå, men når jeg går og har hele dagen til min rådighed, uden at have et job, så kan jeg godt komme til at sidde og stirre mig blind på min egen situation. Glor på min pc-skærm, tjekker mails, surfer på nettet, skriver en ansøgning nu og da – uden større forhåbninger. Og bliver træt og ked af det. Og føler, at verden bliver grå.
Så hjælper det at pudse vinduerne. Gøre noget praktisk. Og bagefter kigge ud og glæde sig over at det snart er forår, og at verden jo går videre – mærkeligt nok også uden mig!
Og når solen skinner, er det nemmere at tænke: En dag kommer der nok en chance forbi – og så gælder det om at have vinduerne pudset, så man kan se den.
Så jeg prøver virkelig at komme helt ud i hjørnerne!
Af Ejvind Koch, kontorchef
Der står et tysk ølkrus i min vindueskarm. Et keramikkrus med tyrolermotiver i relief.
Et 30 år gammelt, sort-hvidt nøgenbillede af Madonna er dukket op og er solgt på auktion for næsten 200.000 kr.