Depression 1 - 50x50 cm
Jeg er begyndt at male.
Igen.
For mange år siden, da jeg var barn og ung, tegnede og malede jeg meget.
Men det gled i baggrunden. I det miljø, jeg kommer fra, var det at tegne og male bare noget fritidssyssel, mest for børn. At håbe på at beskæftige sig seriøst med det og måske endda have det som et arbejde, ville være noget “tøjeri”, som det hed på landet dengang.
Depression 2 - 50x50 cm
Og kunst – det forstod man sig ikke på. At nogle mærkelige mennesker var i stand til at leve af det, forstod man slet ikke.
Robert Jacobsen, der var svejser på et skibsværft, men endte med at blive kunstner, slog sig efter mange års ophold i Frankrig ned på min egn. Og der var ikke mange, der begreb, at han kunne blive rig på at klistre tilfældigt jernskrot sammen til skulpturer.
Depression 3 - 50x50 cm
Men han købte en ejendom i Tågelund ved Egtved, lavede den i tip-top stand og han var en god kunde hos håndværkere og i Brugsen. Han var i en helt anden verden end vi andre. Godt nok var han “kunstner”, der lavede ting, vi andre ikke forstod os på. Og sær. Men han kunne tjene penge, og lå ikke nogen til last. Så man bar over med ham – fortsatte med sit slid og slæb i landbruget eller hvor man nu arbejdede. Og besluttede sig for, at “det forstår vi alligevel ikke – så bryd ikke hovedet med det”.
Depression 4 - 50x50 cm
Var der andre end mig, der havde en lille, uartig drøm om at blive som ham? Jeg ved det ikke. Vi talte aldrig om det. Det ville være noget tøjeri.
Til mig var der krav om at få fast arbejde. Det fik jeg så. Og familie, der skulle forsørges. Så maleriet gled i baggrunden, mens jeg prøvede at skaffe mig en tilværelse med noget, der var bare lidt kreativt. Jeg blev typograf, jeg arbejdede på et reklamebureau, og til sidst blev jeg journalist. Det har jeg nu været i over 25 år.
For nogen tid siden blev jeg ramt af en depression. (Det skriver jeg om en anden gang) Og da jeg gik sygemeldt, og så småt var ved at komme mig igen, faldt det mig ind, at jeg burde tage maleriet op igen. Så jeg kørte til Harald Nyborg og købte malergrej. Jeg stillede staffeliet op, og satte et lærred på.
Og gik i stå. For hvad fanden skulle jeg egentlig male?
Depression 5 - 50x50 cm
Sådan har jeg det også nogle gange som journalist. Jeg sætter nyt papir i maskinen (på moderne dansk: åbner et nyt dokument). Om lidt skal jeg levere en artikel. Men hvad fanden skal jeg egentlig skrive? Det kaldes vist skriveblokering. Angst for det hvide papir, det hvide lærred. Eller måske bare idé-forladthed.
Jeg stillede mig selv en opgave: Mal en depression. Det var jo ligesom det der fyldte mit hoved i de dage.
Det blev til en serie malerier. Det var fedt igen at male. Jeg glemte alt omkring mig. Mine bekymringer, min depression, alt forsvandt i nogle få timer. Da min kone kom hjem fra arbejde, var jeg helt høj. Hun forstod det vist ikke helt.
Det blev til de fem malerier, jeg viser her. Og siden er det blevet til flere. Det kommer jeg måske tilbage til.
Jeg hører gerne, hvad andre mener. Også hvis I synes det er noget lort. Men jeg vover ikke at kalde det kunst. Det er sådan et stort ord.
