
I det sidste år har jeg oplagret store mængder CO2 i et hjørne af haven.
Jeg tilstår: Det er min skyld – i hvert fald en lille smule - hvis verden går under om x antal år.
Og det gør den, hvis man skal tro eksperterne – og det skal man jo, får jeg at vide næsten hver dag.
Der er sjovt nok næsten aldrig nogle eksperter, der kommer og siger: “Undskyld – jeg tog fejl, det hænger slet ikke sådan sammen, som jeg først troede”.
Jeg synes ikke der er nogen skam i at indrømme, at man tog fejl. Det kan vel ske for eksperter ligesom for vi andre. Tingene hænger ikke altid sådan sammen, som vi gik og troede. Bare tænk på dem, der hårdnakket påstod, at “jorden er flad, og sejler du for langt ud, falder du ud over kanten.” Tvivlede man på eksperterne dengang, fik man Gud på nakken, fik hugget hovedet af eller blev (sjovt nok) brændt på bål.
Sjovt nok, fordi grunden til min skyldfølelse er, at jeg lige har tilført atmosfæren en ikke klarlagt mængde CO2.
Det har jeg gjort ved at brænde den bunke blade, kvas, kviste og andet affald af, som det sidste års tid har ophobet sig i et hjørne af min have.
(mere…)