Hvert år ved denne tid begynder overvejelserne: Skal vi finde en anden måde at få varmen på? Og i givet fald: Hvordan?
Vores varmeanlæg består af af en varmepumpe, der trækker energi fra luften via en energifanger – en opfindelse, som blev gjort for omkring 20 år siden. Energifangeren består af en stribe lange plastrør, hvor der i rørenes vægge er tynde, langsgående kanaler. Heri cirkulerer væske, hvorfra varmepumpen trækker varme ud, og afgiver den til varmesystemet.
Det fungerer nærmest som et omvendt køleskab. De køleribber, der sidder inde i køleskabet, sidder i dette tilfælde på taget. Og de ribber, der sidder bag på køleskabet, er i vores tilfælde erstattet af gulvvarmeslanger i hele stueetagen.
Fordelen ved gulvvarmen er, at der kun skal ganske lave fremløbstemperaturer til for at skabe en behagelig varme i hele huset. Vi har det aldrig fodkoldt.
Ulempen er, at det er et meget stort “køleskab” vi skal forsyne med strøm. En 3000 watt kompressor er hjertet i systemet. Og på denne tid kører den stort set døgnet rundt. Det koster!
Det fungerer fint, når temperaturen er mellem to og fire grader, hvis det regner en smule, og især hvis det samtidig blæser lidt. Så kører den dyre kompressor kun med mellemrum, og vi har masser af varme.
Men når det er stort set vindstille, og temperaturen falder til tæt på eller under frysepunktet, kniber det. Skønt varmepumpen kører konstant, kan det knibe at holde varmen. Vi har så et næsten nyt, og meget effektivt, oliefyr at sætte ind som reserve.
Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om der findes bedre og billigere måder at få varmen på. Og jeg ved ikke, hvordan jeg står i det globale CO2-regnskab. Jeg har jo en ideel forestilling om at være miljøbevidst – men det er ikke så enkelt i praksis som i teorien.
Jeg har tænkt på at investere i solfangere. Men problemet er jo, at de er mest effektive om sommeren – og at man ikke kan opbevare varmen, til der er brug for den.
Jeg kender folk, der fyrer med træ, briketter eller træpiller. De bruger, synes jeg, urimeligt meget tid på at hente, save og kløve brænde, bygge brændeskure eller stable sække med træpiller, slæbe brænde ind og aske ud samt rengøring. Men det giver jo varmen flere gange, som de plejer at sige.
At gå over til fyring på den vis, orker jeg ikke at tænke på. Det kræver også god lagerplads – og i øvrigt skal vi først ud og købe brændeovn eller fyr, stålskorsten og alt det andet. Det varer længe, inden den investering er tjent hjem. Og særligt miljøvenligt er det vel heller ikke – selv om man siger, at fyring med træ er Co2-neutral.
Og dybest set gider jeg ikke bruge penge, tid og kræfter på det. For mig skal et varmeanlæg bare fungere, når man trykker på en knap.
Det gør det med det nuværende anlæg. Så indtil videre fortsætter vi som vi plejer.
