Kochs kontor

Af Ejvind Koch, knivbærende kontorchef

Jeg har fået stof til eftertanke ved at læse om Haris Cehic, en 19-årig mand af bosnisk oprindelse, der har fået syv dages ubetinget fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.

Han havde  to billige hobbyknive liggende i sin bil, da han på vej hjem fra sit aftenarbejde på en tankstation lovede at hente en kammerat, der havde været på diskotek Buddy Holly i Middelfart.

Jeg har først og fremmest tænkt: Det kunne lige så godt have været mig – en efterhånden godt og vel midaldrende herre af dansk herkomst, der af og til transporterer knive i sin bil. Flere knive på én gang, endda. Og meget voldsomme våben, hvis det skulle være.

Hvis det, jeg har læst om sagen, er pålideligt, var den unge mand ikke en gang i nærheden af diskoteket, men holdt på en p-plads, og ventede i bilen på sin kammerat. På vej væk fra p-pladsen standses han “rutinemæssigt”, hedder det, af betjente, der ransager bilen, ignorerer en fyldt værktøjskasse i bagagerummet, men finder de to hobby-knive i bilens dørlomme. Hvorefter de sigter ham for ulovlig våbenbesiddelse.

Jeg ved godt, at våbenloven er skærpet, så man ikke må færdes i nattelivet med knive, hvis blad er over syv centimeter. Det er helt fint, synes jeg, som udgangspunkt. For hvad fanden skal man med knive, når man er i byen?

Mine knive

Det kommer lidt an på kniven og andre omstændigheder, synes jeg så. Personligt har jeg flere gange transporteret helt op til fem knive med mig – også i min bil. Våbenarsenalet kan man se på fotoet. Vi starter fra venstre:

1. Jeg har i masser af år haft en lommekniv på mig, stort set overalt, hvor jeg færdes. En ægte schweizerkniv med to blade, saks, dåseåbner, kapselåbner, neglerenser, tandstikker og pincet. Og i tilgift er et par af værktøjerne udformet, så enden af dem udgør skruetrækkere. Den kniv har hjulpet  mig i  mange situationer. Længste blad er 6,9 centimeter. Rigtigt (eller forkert) brugt, ville den nok kunne bruges som drabsvåben. Men jeg ville selvfølgelig ikke finde på at bruge den som våben, med mindre jeg virkelig var truet. 

Når fruen og jeg kører på campingferie i vores VW Multivan, har jeg derudover helt op til fire andre knive med.

2. En hobbykniv – tidligere kaldt en tæppekniv eller en linoleumskniv – med blade, der kan skubbes frem og knækkes, hvorefter der fremstår en ny, hvinende skarp klinge. Den er fantastisk god til mange formål, hvor lommekniven ikke helt slår til. Det var den slags kniv, Haris Cehic havde to af i sin bil. Han siger, at han brugte dem på jobbet til at sprætte papkasser op med – hvilket de er yderst velegnede til. Min kniv er – såvidt jeg forstår – en lidt større model end dem, han havde. Et nyt blad til min model er i sin fulde længde under syv centimeter. Men skarp. Den kunne sagtens skære halsen over på et menneske.

3. En fiskekniv, som har sin faste plads i fisketasken. En svensk Mora-kniv, hvis blad er 9,4 centimeter. Klart dødelig, hvis det er dét, man vil. I følge våbenloven må man kun have den med, hvis man f.eks. er på fisketur. Det er vist nok også sådan nogle, spejderne bruger. Men de må kun have dem på sig, når de er spejdere med uniform og det hele.

4. En køkkenkniv, beregnet til grønsager og kød (uha, selvfølgelig ikke menneskekød!)  Bladet er 18 centimeter langt, og vil helt sikkert kunne slå folk ihjel.

5. En franskbrødskniv med et savtakket blad på hele 20 centimeter. Kan være et modbydeligt våben – men vi bruger den nu kun til at skære brød med!

Hvad nu hvis…?

Når vi kører på ferieture rundt i Danmark og Europa, har vi således potentielt et voldsomt våbenlager med, hvis man tænker i de baner. Hvad nu, hvis vi kører ind i en by og parkerer i centrum for at se på byen. Hvad nu hvis vi parkerer i nærheden af Kongens Nytorv i København, eller nær Jomfru Ane Gade i Ålborg? Hvad nu, hvis der opstår ballade, og politiet “rutinemæssigt” beslutter sig for at ransage vores bil?

I så fald står jeg/vi  til mindst syv dage i skyggen for overtrædelse af våbenloven. Og så har jeg endda ikke nævnt hjulnøglen og det kraftige topnøglesæt, som jeg sædvanligvis også medbringer, når vi kører længere ture. Gode slagvåben. Var der ikke en far, der dræbte sin datter med slag af en svensknøgle forleden?

Forklaring udbedes

Jeg kender desværre ikke den præcise forklaring på, hvorfor Haris Cehic havde to små tæppeknive i sin bil.

I mine mange år som journalist var en af mine vigtigste og mest interessante opgaver at referere fra retssager – i hvert fald sager, der havde en vis opsigtsvækkende eller principiel karakter.

Den disciplin dyrkes åbenbart ikke mere i medierne, med mindre vi taler om kendisser som Stein Bagger eller Anni Fønsby - for jeg har ikke et eneste sted kunnet finde et referat af retssagen mod Haris Cehic, hvor der minutiøst er gengivet, hvad hans forklaring i retten var, og hvilke præmisser, anklager og dommer lægger til grund. Jeg kender kun Haris Cehics egen forklaring fra løsrevne avis-referater.

Hvorfor har han overhovedet den slags knive i sin bil? Kan man spørge.

Jeg kan sagtens finde på en plausibel forklaring:

 Manden har sådan en kniv i lommen, når han er på arbejde, men glemmer at lægge den fra sig, da han har fyraften. Først ude i bilen opdager han, at han stadig har den i lommen. Det er som regel ret ubehageligt at sidde på et bilsæde med større genstande i lommen. Så han kunne godt have taget kniven op og lagt den i dørlommen.

Så burde han nok have taget den med ind, da han møder på arbejde næste dag. Men hvad pokker, den slags knive er lige så billige og almindelige som kuglepenne, clips og engangslightere. Så han tager bare en ny på lageret, da han næste dag skal sprætte emballage op i butikken, og opdager, at hans kniv ikke er i lommen. Han putter den nye kniv i lommen, historien gentager sig, og så ligger der to knive i bilen

Jeg kan ikke sige, at det gik sådan til. Men det kunne godt have sket for mig.

Og med mit kendskab til strafferet ved jeg, at der tales om “forsæt”. Har du dræbt et menneske, skal det kunne sandsynliggøres, at du havde til hensigt at slå vedkommende ihjel – uanset om våbnet er en kniv eller en bil – for at at du kan dømmes for drab. Ellers kan du måske dømmes for “uagtsomt manddrab”, hvilket giver en lavere straf.

Mit spørgsmål er: Kan det virkelig bevises, at Haris Cehic havde “forsæt” til at overtræde våbenloven?

Grim mistanke

Der sniger sig en grim mistanke ind.

Jeg tror nemlig ikke, at jeg ville ryge i spjældet, hvis politiet ransagede min bil og fandt mine fem knive. Eller hvis jeg havde to små tæppeknive liggende i bilen, og gav dem ovenstående forklaring. Jeg ville måske få en advarsel – højst en bøde, hvilket jeg også ville finde urimeligt.

Skyldes det hele, at Haris Cehic er af udenlandsk herkomst med et fremmed klingende navn og befinder sig tæt på et diskotek en aften med knive i bilen? Er han dømt på mistanke eller for at at statuere et eksempel?

Der fremgår ikke noget om, at han var straffet eller bare kendt af politiet i forvejen.

Til gengæld drømte han om at blive politimand, kan jeg forstå. Hvis den dom står ved magt, kan han jo glemme alt om det – plus en hel masse andre jobs, der kræver en ren straffeattest. Når man på den måde begrænser unge mennesker i deres fremtidige liv, så skal der dæleme være en god begrundelse.

Den begrundelse skal politi og andre myndigheder rykke ud med. Er der noget, vi ikke har fået at vide? Ellers er hele sagen beskæmmende for et rets-samfund. Jeg håber virkelig at få mere at vide – f.eks. i en Højesteretsdom.

Tags: Ålborg, Buddy Holly, Haris Cehic, Jomfru Ane Gade, knive, Kongens Nytorv, København, Middelfart, politi, ulovlig våbenbesiddelse, våbenlov, VW Multivan

Dette indlæg blev udgivet den torsdag, 3. september 2009 kl. 16:45 og er gemt i Man kan mene hvad jeg vil. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.