Om mig selv
Ejvind Koch Pedersen. Født 1954, gift med Inge. Vi har tre voksne sønner, og foreløbig to børnebørn.
Jeg har været journalist i 25 år, men for tiden er jeg uden job. Tidligere har jeg arbejdet på Horsens Folkeblad, Uge-Bladet Skanderborg, Lokalavisen Skanderborg og Fagbladsgruppen i Herning. Her blev jeg fyret 1. november i forbindelse med en nedskæringsrunde.
Jeg vil gerne prøve at finde et nyt journalist-job, men som udviklingen er i mediebranchen for øjeblikket, er jeg bange for at det bliver svært. Så jeg er indstillet på at søge andre græsgange.
Måske kender du nogen, der kender nogen…?
Fritidsinteresser:
Musik:
Jeg spiller en smule guitar, og har tidligere spillet i et par amatørbands. Lige nu ligger det stille, men min hvide Fender Stratocaster hænger klar på væggen, og i garagen står et komplet PA-anlæg, som måske en dag igen kan komme til sin ret. Så bor du i Østjylland, og har du lyst til at spille noget musik, vil jeg gerne høre fra dig.
Maleri:
På det seneste er jeg igen begyndt at male. Som barn og ung tegnede og malede jeg meget, men det har ligget stille i mange år – der var så meget andet, der skulle passes. Under en sygdomsperiode for nylig besluttede jeg mig for at tage det op igen, og købte staffeli og grej i Harald Nyborg. Det er skønt at male – det giver ro i sjælen.
Foto:
Jeg fotograferer en del – også en måde at udtrykke sig kreativt på. Har i de sidste år taget alle fotos til mine egne artikler, og har taget kurser i pressefotografi. Har netop købt et nyt kamera – Canon 1000D. Det er kram!
Hus, have og alt det andet.
Jeg er en flittig gør-det-selv-mand, der helst ikke tilkalder en håndværker. I hvert fald ikke før jeg selv har prøvet. Så jeg har stort set bygget vores gamle hus fra 1915 om selv. Noget af det endda to gange.
Holder meget af at gå i haven og sysle med planter. I drivhuset dyrker jeg blandt andet chili – efterkommere af frø, som jeg hentede i Ungarn i begyndelsen af 90′erne. Der er også tomater, agurker, vindruer og meget andet.
Har gennem tiderne repareret mange gamle biler. Dels fordi det var billigere end at købe en ny, dels fordi det er sjovt at lave tingene selv. Vi har gennem tiden kørt i mange gamle vrag – fra VW “boble” årgang 1957, Skoda 105 (sikke noget lort), Fiat 128 (den rustede op) og flere VW’er, bl.a. Passat, Polo, Transporter. Godt tysk kram!
For tiden har vi en VW Multivan autocamper fra 1998, og en VW Polo 2008.
Desværre er moderne biler så elektroniske, at det er umuligt at lave det tekniske selv. Men lidt rustarbejde er der jo altid, når en bil begynder at blive gammel. Så der skal nok blive brug for svejseren igen – en Migatronic.
