Om kontoret
www.kochs-kontor.dk er en non-profit web-log – en blog – eller bare en hjemmeside.
www.kochs-kontor.dk er startet omkring årsskiftet 2008-09 af Ejvind Koch Pedersen, journalist af guds – eller en eller anden andens – nåde. Der er p.t. – april 2009 – ca. 1200 besøgende pr. måned (mellem 30 og 90 pr. dag). Der er en gruppe faste læsere, og dertil kommer hver dag nye besøgende via søgemaskiner etc.
www.kochs-kontor.dk er et eksperiment, eller måske snarere et eksperimentarium i cyberspace. Med det formål at udforske web og bruge de muligheder der ligger i det til at skabe et nyt medie, der har potentiale til at nå højere op, længere ud og dybere ned end personlige blogs, Facebook og Twitter, men som hidtil ikke har fundet sin endelige berettigelse og form.
www.kochs.kontor.dk var i begyndelsen et én-mands projekt. Ideen med kochs-kontor.dk var at uforske det nye medie, som tegner til at blive stort med årene. Og at holde hjerne og pen skarp ved at skrive om ting, jeg interesserer mig for, ved noget om, har en holdning til, og som jeg synes er væsentlige – ikke bare for mig, men også for andre. Jeg vil ikke missionere og påstå, at mine meninger er de rigtige.Som tiden er gået, har jeg fået lyst til at udvikle bloggen, så det ikke bare er mine egne skriverier, der sætter dagsordenen på siden. Jeg har derfor udvidet antallet af skribenter.

www.kochs-kontor.dk er et forum, hvor folk med noget på hjerte og lyst til at give deres mening til kende kan komme til orde. Hvor man kan bringe ideer, tanker og emner, der ligger én på sinde, på banen og få respons fra andre, der også går og tænker lidt over tingene.
Det skal foregå i en værdig og ordentlig tone – gerne sarkasme, ironi og humor. Men ingen racistiske eller politiske smædeskrifter. Der er ingen censur – men Big Brother Koch ser dig og siger: Ingen svinestreger!
Får du lyst til at kommentere på noget af det, vi skriver om, og fortælle om dine egne erfaringer, skal du være hjertelig velkommen. Du kan kommentere direkte på et indlæg. Du klikker på overskriften i det aktuelle indlæg. Skriv og send.
Og synes du denne side på nogen måde er interessant, så giv adressen videre til alle dem du kender. Det øger kendskabet og trafikken – og mine muligheder for at drive siden videre.
.
Charlotte Schultz, organisationskonsulent