Kochs kontor

Jeg har truffet en tung beslutning.

Jeg vil ikke længere holde nogen trykt avis. Fra nu af vil jeg kun læse aviser på nettet.

 Det betyder blandt andet farvel til Horsens Folkeblad, som jeg har læst hver eneste dag siden 1983 – når man medregner de 12 år, jeg selv arbejdede som journalist på avisen, og dermed fik den gratis!

Det betyder også farvel til at læse søndags-JyllandsPosten, som jeg de sidste år har været nødt til købe i løssalg, fordi det ikke var muligt at få den leveret.

Jeg har beholdt Horsens Folkeblad som min daglige avis, selv om jeg skiftede job. Men nu er det slut. Og jeg køber ikke andre aviser, som jeg ellers har gjort med mellemrum, bare for at få en anden læse-oplevelse.

For jeg har konstateret, at de større nyheder, jeg læser i avisen i dag, var dem, jeg læste på nettet i går. Avisen kan simpelthen ikke konkurrere i hurtighed på lands-og verdensnyheder.

Og hvad angår det lokale stof, som burde være læsermagneten, så er det simpelthen ikke længere interessant nok til, at jeg gider  betale for det.

Avisen for den 5. januar 2009 (foto) har således som tophistorie på forsiden, at der blev trafikdræbt 18 mennesker i løbet af 2008! Det er ikke nogen nyhed – det er ikke en “forsidebasker” i mine øjne. Det burde højst fylde en notits i en af de mange årskavalkader, der traditionen tro fylder avissider i den slunkne juleferie-agurketid.

Og avisen er generelt alt for optaget af lange interviews med håndværksmester eller forretningsmand dit og dat, som fylder 50, 60 eller 70 år, eller har jubilæum.

Eller reportager om skolen/børnehaven/fritidshjemmet, som har haft emneuge og nu udstiller deres “kunst” på rådhuset, kulturhuset eller hvor det nu er. Det er sikkert interessant for børnene, deres forældre og bedsteforældre, men ikke for ret mange andre.

Horsens Folkeblad er ikke den eneste lokalavis, som er sådan indrettet.

Jeg har også prøvet Århus Stiftstidende – det er nøjagtigt det samme. Er der noget interessant, har jeg læst det på nettet i går. Og alt det andet kan jeg så læse i reprise i Uge-Bladet Skanderborg på onsdag – gratis.

Jeg ser, at internettet for første gang overhalede aviserne som nyhedsmedie i USA  i 2008. Og jeg ser eksperter udtale sig om, at noget tyder på, at det samme vil ske i Danmark i 2009.

Jeg er en af dem, der bærer ved til det bål. Og det beklager jeg, både som journalist og som læser.

Som journalist er jeg ked af det, fordi jeg efter 25 år i faget stadig brænder for at skrive, og glæder mig over at læse en velskrevet artikel og se gode fotos på papir. Det er ikke det samme på en skærm.

 Men udviklingen har gjort, at journalisterne bliver færre og færre og får kortere og kortere tid til at levere varen. Og når der skæres ned, er det som regel de erfarne, der ryger først eller går selv, fordi de ikke længere kan holde til presset.

Og det præger naturligvis kvaliteten. Det hurtige, nemme og indholdstomme stof får fortrinsret for de kreative ideer og det solide researcharbejde, baseret på erfaring og kendskab. Og det er ikke for at laste mine journalistkolleger rundt om. Jeg har selv været der – og jeg ved, at kollegerne kæmper hårdt for at få tingene til at hænge sammen. Men de har simpelthen ikke tid nok!

Som læser beklager jeg, at jeg ikke længere skal læse en rigtig avis hver dag. For jeg elsker at sidde med min avis – det er en anderledes læseoplevelse og et break i dagligdagen, som jeg nødigt undværer. Men der skal være noget at komme efter, hvis jeg skal betale for det.

Hvorfor skal jeg betale for noget, jeg kan få gratis andre steder?

For at støtte alle mulige finans-genier, der har investeret i aviser i den tro, at der var let tjente penge at hente?

Det gør jeg så nok også på nettet. Men jeg betaler i det mindste ikke for det med andet end mit “klik” på tastaturet.

Farvel avis. Hvil i fred.