Af Ejvind Koch, kontorchef
Jeg havde lige smidt mit brev til De Gule Sider i postkassen (brevet kan ses i kapitel 2), da DR lancerede et nyt indslag i Kontant om firmaets mildest talt uheldige fremfærd overfor sagesløse mennesker.
Det blev så bragt i går. Se det her. Og det bekræftede endnu engang, at en række mennesker er blevet offer for det, som De Gule Sider selv kalder “annoncehajer”.
Af Ejvind Koch, kontorchef
“Og nu venter jeg så på, om der snart kommer en rykker. Og jeg er lige ved at love, at I kan kalde mig Mads, hvis der ikke gør.”
Sådan skrev jeg i mit sidste indlæg “De Gule Sider fupper videre”.
Det var godt, jeg skrev “…er lige ved at love…”.
For der kom ikke nogen rykker. Men der kom et brev fra De Gule Sider, hvor man i store træk erklærer, at jeg er den dumme, men at de “pr. kulance” vil eftergive de 287,50, som de tidligere har sendt mig en regning på – for at stå i telefonbogen.
Pr. kulance betyder noget i retning af: “Vi ved, vi har ret til pengene, men siden du har været så dum, slipper du denne gang!” Sådan læser jeg det i hvert fald.
Og da jeg havde læst brevet nogle gange, tænkte jeg: Nej, faneme nej, om de idioter skal slippe af sted med det. Så jeg sender nu et brev, som I kan læse her, hvis I synes, det er interessant.
Af Ejvind Koch, kontorchef
Jeg kiggede en ekstra gang, da jeg fik en faktura på 287,50 fra firmaet De Gule Sider. 
De penge skal jeg betale – siger firmaet – for at få mit navn og telefonnummer ind i Regionalbogen Østjylland. En telefonbog, som i lighed med en række andre digre værker tidligere blev udgivet af TDC – og før da af JTAS, KTAS og hvad de gamle telefonselskaber nu hed.
Vel vil jeg ej!
