Indlæg tagget med ‘drivhus’

Jeg mistede selvkontrollen og plantede tomater

tirsdag, 21. april 2009

Af kontorchef Ejvind Koch

tomater-009Endnu en dag har solen holdt mig væk fra kontoret og tastaturet. Når solen skinner, som den  har gjort hver dag i et par uger i træk, finder jeg nemt på en undskyldning for at lade tastatur være tastatur og gå udenfor og nyde foråret.

Er det dét, man kalder “en overspringshandling”? Jeg læste en artikel i dag, der handlede om, at det er noget 95 pct. af os jævnligt laver. Udsætter det, vi godt ved, vi burde gøre, og finder på noget andet at lave i stedet for.

En forsker mener, at grunden til, at vi finder på overspringshandlinger, er at vores hjerne har nået grænsen for, hvad den kan yde. Den kunne jeg godt lide.

Der stod så også noget andet, som jeg var knapt så glad for.

(mere…)

Det spirer….!

mandag, 30. marts 2009

frc3b8-spirer-001Jeg gjorde drivhuset rent i dag. Gav det en ordentlig tur med højtryksrenseren, først med en blanding af autoshampoo og rengøringsmiddel med salmiak. Senere en  skylning med rent vand.

Jeg købte højtryksrenseren for et par år siden. En Nilfisk. I min barndom var Nilfisk et støvsugerfima. Det var dem der opfandt støvsugeren. Og det var det samme firma, der, før jeg blev født, fremstillede de nærmest legendariske Nimbus motorcykler. Nilfisk står for Nielsen & Fisker. Firmaet hed nu Fisker & Nielsen, men det lød nok ikke så godt at kalde støvsugeren Fisknil. (mere…)

Noget at rive i

mandag, 9. marts 2009

haveMandag. Otte grader. Men nogenlunde vejr. Solen skinner ind i mellem, fuglene kvidrer. Og det blæser ikke.

Ingen nye stillingsopslag. Ingen afslag i postkassen. Men der var en sms fra Claus, der er rendt ind i to ledige billetter til “Mænd der hader kvinder” mandag aften. Dem tager vi.

Jeg keder mig. Efter morgenkaffen, den traditionelle skovtur med hundene og et kig på nyhedsssiderne , dr.dk, jp.dk, eb.dk og bt.dk besluttede jeg mig for at gå ud og rive græsplænen.

(mere…)

Forskud på foråret

onsdag, 25. februar 2009

have-25-februar-2009-015Jeg lavede årets første stykke havearbejde i dag.

Det er stadig koldt – 6,5 grader, siger termometeret. Men det var stille vejr, fuglene kvidrede, og jorden er ikke længere frossen. Så jeg greb spaden og satte de ca. 200 tulipanløg, jeg købte i jem&fix i det sene efterår – sidst i november.

Fidusen ved at købe dem på det tidspunkt er, at så regner butikkerne med, at sæsonen er forbi, og så skal hylderne ryddes for at gøre klar til julehandelen. Derfor kan man få dem billigt – sådan omkring 50 øre pr. stk.

Jeg fik ikke sat løgene på det tidspunkt som ellers planlagt, men smed dem i en kasse i værkstedet. I dag opdagede jeg, at de var begyndt at spire. Tulipanløg er nemlig ligeglade med, hvornår vi synes, det er sæson. De har et biologisk  ur, der fortæller dem, hvornår det er tid at spire. Og de var i fuld gang. (mere…)

Mit eget krydderi på tilværelsen

fredag, 23. januar 2009
 
 

Jeg kan godt lide stærk mad. Og jeg kan godt lide at dyrke et af de krydderier, der kan gøre maden stærk.

Hjemmedyrket krydderi - og det er stærkt!

Chili. Eller paprika, som det hedder i Ungarn.

Jeg stiftede bekendtskab med den ægte ungarske paprika, da vi var på ferie i Ungarn engang i 90′erne.

Et af vores første stop var en lille restaurant, hvor der stort set ikke var andet end gullasch og kylling med pommes frittes på spisekortet. Vi var to familier af sted sammen. Og vi bestilte naturligvis gullasch til hele koret.

“No, no, not for kids!” – ikke for børn, brummede den korpulente krofatter under sin sorte moustache. (mere…)