Indlæg tagget med ‘fup’

De Gule Sider rykker for vildt – kapitel 4

onsdag, 2. september 2009

de-gule-sider-rykker“I må kalde mig Mads, hvis ikke De Gule Sider sender mig en rykker”, skrev jeg i første kapitel af den tilsyneladende uendelige historie om De Gule Siders forsøg på at presse penge af mig – og en hel masse andre mennesker - for noget, der aldrig er bestilt, og ingen ønsker at købe.

Jeg kan nu sige: I må ikke kalde mig Mads!

For i dag kom der en rykker på de 287,50, som firmaet mener jeg skal betale for at have mit navn og telefonnummer i “Regionalbogen Østjylland” for 2010.

Dette til trods for, at jeg 18.august ringede til De Gule Sider, afviste kravet, og bad om at blive slettet. Det lovede “Mads” hos deres såkaldte “kundeservice”. Han ville sørge for, at jeg fik en kreditnota. (mere…)

Mads og De Gule Sider fupper videre – kapitel 1

tirsdag, 18. august 2009

Af Ejvind Koch, kontorchef

Jeg kiggede en ekstra gang, da jeg fik en faktura på 287,50 fra firmaet De Gule Sider. de-gule-sider

De penge skal jeg betale – siger firmaet – for at få mit navn og telefonnummer ind i  Regionalbogen Østjylland. En telefonbog, som i lighed med en række andre digre værker tidligere blev udgivet af TDC – og før da af JTAS, KTAS og hvad de gamle telefonselskaber nu hed.

Vel vil jeg ej!

(mere…)

Fup-virus advarsel som kædebrev

fredag, 23. januar 2009
Den lyder farlig, de såkaldte Hallmark-virus. Og når advarseln som her er underskrevet af en politiassistent, må det jo være rigtig farligt! Men nej - det er fup. Det eneste du riskerer, er at spilde din og andres tid.

Den lyder farlig, den såkaldte Hallmark-virus. Og når advarselen som her er underskrevet af en politiassistent, må det jo være rigtig farligt! Men nej - det er fup. Det eneste du risikerer, er at spilde din egen og andres tid.

Velmenende mennesker har i denne uge to gange sendt mig en mail-advarsel mod en virus, der spredes via e-mail under navnet HALLMARK.

I følge advarslen indeholder mailen et virus, der spredes til din pc, når du åbner den, og det vil uhjælpeligt medføre, at  du får  brændt  hele harddisken af.

Rolig nu – det er fup, fup og ikke andet end fup. Og at følge rådet om at sende advarslen videre til alle man kender, er ikke andet end spild af tid og egnet til at gøre folk unødigt bekymrede.

Slet den, hvis du får flere af den slags kæde-mails.

Jeg har aldrig fået en mail med HALLMARK. Jeg har aldrig hørt om nogen, der har fået en. Og en sådan virus findes slet ikke! Og hvis den gjorde, ville den formentlig blive fanget af dit virus-program, for det har du vel?

Men advarslen har i hvert fald cirkuleret det sidste års tid. Jeg har fået den flere gange ad forskellige kanaler. Og folk med forstand på den slags har hver gang sagt til mig, at der ikke er noget at bekymre sig om.

Hvorfor nogen overhovedet har startet kæde-mailen engang, kan man jo så undre sig over.

Læs mere her TDC Online

og her webbureau.timmer

eller prøv selv at google på Hallmark.

Og i øvrigt er det altid et godt råd at slette en mail, hvis man er i tvivl om, hvor den kommer fra.