Nåja, lad os også forbyde landsbyerne!

28. august 2009

Socialt udsatte grupper, herunder misbrugere, flytter ind i landdistrikternes tomme og billige huse. En forsker mener, at Danmark bør nedlægge og nedrive landsbysamfund uden fremtid. Han mener i ramme alvor, at 500 landsbyer bør slettes fra jordens overflade!

dscn0025

I min landsby mødes vi en gang om året til et arrangement, hvor vi leger med børnene om eftermiddagen og spiser og drikker om aftenen. Vi har i mangel på forsamlingshus anskaffet et telt, som vi bruger. Bare en idé.

Det kan jeg læse på jp.dk

Diskussionen er opstået, så vidt jeg forstår, fordi der nu har været to (2!) sager på Mors, hvor misbrugere, sociale tabere eller hvad man nu skal kalde dem, har mishandlet hinanden på den mest uhyrlige vis.

Men det er sgu da ikke noget bevis for, at landsbyer på Mors eller i andre tyndt befolkede områder som sådan er noget lort og bør ryddes for mennesker! Hvor bor denne “forsker”, og hvordan kan han overhovedet gøre sig klog på, hvilke samfund, der er uden fremtid? Læs resten af dette indlæg »

De Gule Sider – kapitel 3

26. august 2009

de-gule-sider1Af Ejvind Koch, kontorchef

Jeg havde lige smidt mit brev til De Gule Sider i postkassen (brevet kan ses i kapitel 2), da DR lancerede et nyt indslag i Kontant om firmaets mildest talt uheldige fremfærd overfor sagesløse mennesker.

Det blev så bragt i går. Se det her. Og det bekræftede endnu engang, at en række mennesker er blevet offer for det, som De Gule Sider selv kalder “annoncehajer”.

Læs resten af dette indlæg »

Afliv ejere af burkaer, kamphunde og stearinlys

21. august 2009

Af Ejvind Koch, kontorchefburka2

Hvad går der galt i dansk politik lige nu?

Er det klimaforandringerne, der går folk til hovedet?

Har de fået svineinfluenza med deraf følgende febervildelse?

Eller føler de sig så afmægtige overfor den økonomiske krise, vi lige nu befinder os i, at de flygter ind i andre, mindre og mindre vigtige, problemer?

For de har da helt vildt travlt med at forbyde det ene og det andet. Uden hensyn til proportioner.

Forbud mod “uægte” hunde og forbud mod burkaer – det er bare et par af de emner, der har været debatteret  på det seneste.  Læs resten af dette indlæg »

Mads og De Gule Sider – kapitel 2

20. august 2009

Af Ejvind Koch, kontorchef

de-gule-sider-2“Og nu venter jeg så på, om der snart kommer en rykker. Og jeg er lige ved at love, at I kan kalde mig Mads, hvis der ikke gør.”

Sådan skrev jeg i mit sidste indlæg “De Gule Sider fupper videre”.

Det var godt, jeg skrev “…er lige ved at love…”.

For der kom ikke nogen rykker. Men der kom et brev fra De Gule Sider, hvor man i store træk erklærer, at jeg er den dumme, men at de “pr. kulance” vil eftergive de 287,50, som de tidligere har sendt mig en regning på – for at stå i telefonbogen.

Pr. kulance betyder noget i retning af: “Vi ved, vi har ret til pengene, men siden du har været så dum, slipper du denne gang!” Sådan læser jeg det i hvert fald.

Og da jeg havde læst brevet nogle gange, tænkte jeg: Nej, faneme nej, om de idioter skal slippe af sted med det. Så jeg sender nu et brev, som I kan læse her, hvis I synes, det er interessant.

  Læs resten af dette indlæg »

Mads og De Gule Sider fupper videre – kapitel 1

18. august 2009

Af Ejvind Koch, kontorchef

Jeg kiggede en ekstra gang, da jeg fik en faktura på 287,50 fra firmaet De Gule Sider. de-gule-sider

De penge skal jeg betale – siger firmaet – for at få mit navn og telefonnummer ind i  Regionalbogen Østjylland. En telefonbog, som i lighed med en række andre digre værker tidligere blev udgivet af TDC – og før da af JTAS, KTAS og hvad de gamle telefonselskaber nu hed.

Vel vil jeg ej!

Læs resten af dette indlæg »